tirsdag, maj 29, 2012

At stikke halen mellem benene - i en uges tid


Imorgen tager jeg på kærlighedsferie til Berlin i en uge, for at koble af fra teoriopgave og printdesign (som muligvis skal med på turen alligevel) og nyde nye (men lidt genkendelige) omgivelser og fantastisk dejligt selskab. Jeg satser stærkt på at drikke en masse øl og kaffe, spise god mad og kage, bruge penge og vindueskigge når de slipper op, og ikke mindst kigge et andet menneske dybt i øjnene. Og smile. 

Om jeg går glip af en festlig begivenhed herhjemme i form af Distortion er jeg lidt usikker på, da jeg sidste år blev lidt træt af tis i gaderne og overflod af mennesker, selvom det gode vejr, øl i græsset og god musik altid er dejligt. Det skulle vist blive lidt regnvejr, og så har jeg altså ikke noget imod at være sydpå.

Overstående er et uddrag af mine skitsebog, som skal med på ferie imorgen og forhåbentlig fyldes med gode ideer.

p.s. håber i kan lide forårsfornyelserne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar