lørdag, juni 22, 2013

Hej...

Jeg går lidt med nogle tanker om at begynde at poste lidt her igen, jeg savner lidt det personlige skriveri...

søndag, januar 27, 2013

Flytning

Jeg er begyndt at blogge for IDOART, hvor jeg fortæller om mine forskellige projekter og hvad jeg går og sysler med, rent kreativt. Det var egentlig også planen med denne blog fra starten af, og jeg tror jeg holder mig til dét og pakker de personlige ting lidt væk. Så jeg håber derfor at i vil følge mig på IDOART istedet for, og hvis ikke har jeg oprettet en billedblog på Tumblr hvor jeg vil poste billeder af skitser, tegninger, processer, ideer og hvad jeg nu får lyst til. :)

mandag, december 10, 2012

Juleopdatering



Julen nærmer sig mere og mere, og endnu mere med det hvide vejr der lægger sig over landet i øjeblikket. Årets julemarkeder er overstået, og jeg synes begge to gik godt i forhold til hyggen og alle de dejlige mennesker der købte mine ting. Selv støttede jeg op om en åndsfælle og købte et mægtigt fint print af illustrator Louise Thrane Jensen, og en ring af mærket Sannasilver


 Nu er jeg godt igang med mit projekt, hvor jeg skal lave hhv. tre forskellige bogversioner af 3 forskellige grønlandske sagn. En billedbog, en illustreret bog og hvis jeg når det, en grafisk novelle. Jeg skal arbejde med tusch og linoleumstryk primært.


Lidt julehygge er det da også blevet til indtil videre.


Nyeste illustration; 'Pyramidboys'.

torsdag, november 22, 2012

Novembernyt



I overmorgen er der julemarkedet, og jeg har næsten styr på det hele. Mangler at printe nogle småting, men ellers er jeg klar med både bøger, prints, postkort m.v. Overstående er et serigrafiprint som havde sin egen vilje da jeg trykkede, hvilket jeg egentlig synes blev ret fint. Jeg har også fået lavet nye visitkort, som jeg er blevet ret tilfreds med. 



Pyramid-boys in progress

Ellers er jeg igang med nogle forskellige projekter, hvoraf det største er mit forestående 10 ugersprojekt, hvor jeg denne gang vil beskæftige mig med grønlandske sagn og myter. Ender nok op med enten en lille bog med 3-4 historier i, eller 3-4 enkelte bøger med én historie i. Glæder mig meget til at komme igang, og have tid til at fordybe mig i det.

Håber vi ses i weekenden!

torsdag, november 08, 2012

Endelig



...kan jeg løfte sløret for det projekt som har optaget stort set al min tid den sidste måned. Det er første gang jeg har arbejdet med animation, så er en lille smule stolt af resultatet, selvom der er mange ting jeg sagtens kan forbedre og arbejde videre med. Men her er resultatet så af en måned intensivt arbejde, som også bar frugter til eksamen som jeg afsluttede igår. Håber i kan lide den.


Nu nærmer julen sig (ikke fordi jeg overhovedet er nået dertil endnu), og det betyder at det snart er tid til årets julemarkeder. I år skal jeg deltage i to, for udover Designskolens traditionelle julemarked afholder FindersKeepers en juleedition som jeg har været så heldig at få lov at lave logoet til. Begge dele plejer at være super hyggeligt, så det er helt klart et besøg værd hvis man vil finde nogle unikke og lækre julegaver.


mandag, oktober 29, 2012

Livet foran en IMac


(sneakpeak)

3. gang er lykkens gang, så mange gange tog det mig lige at få skrevet mere end overskriften i dette indlæg. Der er stille, selvom jeg faktisk tilbringer 24/7 foran computeren, hvoraf omkring 95 % foregår i After Effects. Jeg arbejder (og har gjort) på højtryk med min første animation nogensinde, og det er lidt mere presset end ellers fordi jeg lige skal et smut til Berlin et par dage inden min eksamen i næste uge. Men men, det har faktisk højnet mit effektivitetsniveau en del, hvilket på en måde er rart, men samtidig kan føles lidt forhastet.

Min animation er bygget på et digt af den dygtige forfatter Christel Wiinblad som hedder 'Konges Have  d. 13. marts 2006'. Jeg har prøvet at visualisere digtet igennem min fortolkning, mens jeg samtidig prøver at holde mig til digtets indhold. Gå ind og læs digtet, som er så fint, indtil jeg afslører resultatet. Nu er det tilbage til Kongens Have.

onsdag, oktober 10, 2012

Animation ll











Så er vi igang med et 5 ugers projekt, hvor vi skal animere et stykke musik, en tekst, et digt m.v. Jeg har valgt et digt af den danske forfatter Christel Wiinblad. Jeg vil fortælle lidt mere om det når jeg er kommet lidt længere i forløbet. Indtil da har jeg fundet nogle små animationsfilm som jeg synes er gode på hver sin måde.